mandag den 16. september 2013

Speed Racer - animeklassikeren, 1967

1967, racerløb var det helt store. Filmen Grand Prix med James Garner fik premiere i mange lande verden over. Den franske tegneserie om Michel Valiant fik sin egen tv-serie i hjemlandet. Shelby Teamet vandt årets Le Mans i den ikoniske Ford GT40. Naturligvis nåede den fartdyrkelse også Japan og anime.

Speed Racer er både navnet på serien og på vores hovedrolle, meget opfindsomt!
På japansk er navnet på serien Mach Go Go Go, hvilket er et lidt et ordspil da go kan betyde 5, lige som bilens navn Mach-5 eller Mach-go. Seriens hovedperson hedder Go Mifune, og GO det engelske ord som i det tilfælde betyder KØR (Go er også et strategisk brætspil men det er ikke vigtigt her).




Mindre episodisk end de anime jeg har skrevet om indtil nu og med cliffhangers, som ikke var noget man brugte i særlig grad dengang på tv, da en episode på tv som regel var en afsluttet historie i sig selv og man skulle op til 1980erne før det egentlig blev en normal ting med længere historieforløb på tv. Så den her anime er faktisk der langt forud for sin tid.

Et historieforløb foregår som regel noget i retningen af der kommer et meget vigtigt løb, årets vigtigste! Speed må naturligvis ikke deltage i løbet for sin far, da han (korrekt) ikke mener han er klar til at deltage på det niveau, men sjovt nok deltager han alligevel.
Speed's bror Rex som er forklædt så ingen ved hvem han er, altså vi ved det da fortælleren fortæller det hele tiden, er naturligvis også blandt favoritterne.
Et andet hold fyldt med nogle mafiatyper forsøger at overbevise en af brødrerne for at køre for dem men det vil de naturligvis ikke.
Mafiatypeholdet skyder omkring sig og forsøger at slå alle folk ihjel på banen.
Speed er i livsfare, Rex redder ham.
Speeds kæreste er token pige i en helikopter, sikkert bare med for at sælge dukker til pigerne.
Speed vinder løbet og alle griner på trods af mafiatyperne stadig er der og fik slået folk ihjel.
De andre kørere i løbene må egentlige være ret elendige når Speed stadig vinder på trods af alt det andet omkring ham.
Bilen er faktisk ikke er den bedste, på banen ofte, på trods af alle mulige gadgets der ville gøre James Bond misundelig, hoppe, skære forhindringer væk, køre under vand etc. Naturligvis hvis bilen var den bedste i løbene ville det jo ikke være en præstation at vinde, så det er en superbil der er lavet mindre super for plottets skyld.

Det er egentlig ikke en overraskelse at mangaen til Speed Racer var i forløberen til Shounen Jump. Da den jo handler om en idealistisk talentfuld teenagedreng der træner hårdt og kæmper imod en masse skurke på sin vej til at blive den bedste! Nu er det her jo ikke en kamp anime og den foregik omkring 20 år før Fist of the North Star og Dragon Ball skabte de mange troper vi i dag associere med ordet shounen. Men forbindelsen er der!
I dag ville mange nok mene at serien var ufrivillig komisk hvor både historien og animationsstilen ville virke passé og campy, og nej jeg er ikke den store fan af Speed Racer, men jeg vil påstå at den var foran sin tid, den er bare ikke tidløs.

Nu vil jeg ikke generelt komme ind på andre medier, men Speed Racer er et eksempel på at man rent faktisk godt kan lave en amerikansk live action film der er tro mod originalen. Den var så nok desværre for tro da en 1960'er æstetik ikke var så publikumsvenlig i 2006.

Af andre ting det år kom der en serie med Abekongen ved navn Gokuu no Daibouken. Flere generationer af danske børn kender den kinesiske tegnefilm fra 1961 om Abekongen som var et af de største tegnefilmsprojekter overhovedet dengang, desværre satte Kulturrevolutionen en stopper for produktioner af den type. Den japanske version der kom det år var ikke særlig kendt uden for Japan, men siden historien jo er meget kendt i Japan er den fortolket en del gange. Den mest kendte af dem her i Europa er naturligvis Dragon Ball.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar