søndag den 6. oktober 2013

Shingeki no Kyojin - Attack on Titan - animeklassikeren, 2013

Det her er den største nye tv-anime i år og det bliver en kæmpe franchise de næste par år. Derfor er jeg lidt ked af at animeen egentlig er ret sparsomt animeret på sine steder, panoreringer og talking heads er ikke ok i 2013. Ansigterne ligner sine steder også lidt for meget leg med Adobe Illustrators stregværktøj.

Nu ved jeg ikke hvem der sidder inde hos Wit Studio og reelt styrer tingene, men jeg ved de er et underselskab til Production I.G så der burde have været nogle der sagde stop, det her går ikke, i kan ikke styre kontakten med 30 underleverandører, lad mor her tage over. Meget af det er nok også at forlaget bag mangaen, Kodansha har valgt at holde budgettet lavt i starten, da serien er et stort sats, kommende sæsoner skal nok begynde med bedre animation.
Meget af det bliver så rettet i bluray udgaven og illusionen fungerer så jeg vil ikke køre mere i det og springe over i mere spændende ting om denne serie.
Det er naturligvis svært at skrive om serie hvor historien ikke er afsluttet, men en sæson på 25 episoder burde være nok til at jeg kan danne mig et indtryk.


Serien foregår i en middelalderverden, hvor hele den kendte menneskehed bor bag store mure for at beskytte sig mod nogle altødelæggende kæmper (som ikke bør oversættes til titaner, den engelske titel er lavet af en mand der egentlig ikke kunne engelsk, jeg havde nok kaldt den Angribende Jætter eller noget i den retning). Naturligvis når man har sådan en setting er kæmperne jo nødt til at angribe, for ellers var det jo bare en anime om europæisk feudalisme hvilket mærkeligt nok ikke tiltrækker japanske animefans.
Vi følger de 3 børn Eren, Mikasa og Armin, som bor ved den yderste mur og de flygter naturligvis længere ind bag murene da kæmperne angriber.
De vælger så at blive soldater og da de er ved at være fuldt trænede nogle år senere angriber kæmperne endnu en gang.
Serien viser så de 3 figurer sammen med en masse andre i kamp mod kæmperne, mens vi lærer mere og mere om kæmpernes baggrund.

Det er personerne der holder serien oppe synes jeg. Forstår dog ikke mange pigers fascination af Levi, som jeg tror topper psykopat skalaen.
Eren, Mikasa og Armin udvikler sig meget mentalt over serien (og i Eren's tilfælde også fysisk :P). Der er faktisk så mange spændende personer man ser kortvarigt eller længere at man har sådan en lyst til at lære meget mere om verdenen.
Egentlig synes jeg Mikasa er den mest interessante person, hun er den eneste kendte asiat tilbage i verdenen, men er ikke sådan en lille nips som man ser hele tiden i anime, hun er en de højeste figurer og den tungeste da hun er ret muskuløs, i moderne anime er der sjældent plads til stærke selvstændige kvinder, da de typiske otaku købere ikke vil have den slags ting. Moe fans har så til gengæld Armin.

Serien tager sig tid til at fortælle sin historie, nogle gange lidt for meget tid uden dog helt at falde i de samme fælder som mange andre shounen serier gør med uendelig kampe. Nu bliver den jo også vist kl 2. om natten og skal sælge blurays så man kan jo ikke så godt lave flere 100 episoder hvor der ikke sker noget.
Som enkeltstående værk ville der være for mange ubesvarede spørgsmål, men som en del af en større franchise der ikke er afsluttet endnu er det en ret god første del, der måske ikke helt kan fylde 26 episoder ud, men den ville være alt forhastet som en 13 episoders serie.


Med sin ret grusomme handling, store persongalleri og sine politiske rænkespil er der ret få serier den helt kan sammenlignes med både i anime og vestligt fiktion, jeg kan dog nævne et par eksempler, Legend of Galactic Heroes, som om muligt er endnu mere informationsporno, og HBO serien Games of Thrones. Ellers har den også fællestræk med serier som Berserk, Claymore og en lille smule Fullmetal Alchemist.

Noget der lidt mangler i en serie der foregår i noget der minder om europæisk middelalder er religion, som egentlig var meget betydningsfuld for samfundet dengang, om ikke andet så som magt og videnscenter, hvor den katolske og den ortodokse kirke havde store indflydelse. Nu ved jeg godt at det moderne Japan er et af de mest sekulære samfund hvor shintoismen egentlig ikke har behov for folks deltagelse, men alligevel. Vi ser dog en cargokult lidt senere i historien der dyrker murene som guder, men den er ikke vigtig for plottet, og deres dyrkelse af murene hjælper dem egentlig ikke. De virker også mere interesseret i få sikkerhed nu og her og ikke så meget i efterlivet. 

I middelalderens Europa skete der også en stor næsten altødelæggende begivenhed der var mere skræmmende end plottet i denne serie. Den Sorte Død, der dræbte 30-60% af kontinentets befolkning. For en historienørd er det lidt sjovt at se forskelle og ligheder på hvordan reaktionerne er.


Jeg har set en del tolkninger på nettet over den her serie. Alt fra at den støtter premierminister Abe's stigende militarisering og oprustning som nogle i Sydkorea mener.
I Hong Kong ser man det som en symbolik på Kina. Andre igen ser det som et symbol på modløsheden i forbindelse med den økonomiske situation i Japan de sidste 20 års tid. Jeg tror mere bare at den er let at tolke som man selv ønsker.

Der er endnu ikke annonceret en sæson 2, men dog en en ova special med bind 12 af mangaen til december. Men en sæson 2 kan vel kun være et spørgsmål om tid. Der er også annonceret en live action spillefilm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar